Velkommen til!

Jeg ville gerne kunne sige, at vi bor i et pænt hjem. Et sådant hjem
med rene gulve, redte senge og en fin, pyntende potteplante i ny og næ. Det gør vi ikke. Vores gulve er fyldt med mudrede poteaftryk, sengene er blevet udsat for mindre eksplosioner, og potteplanter holder i gennemsnit 30 minutter, før de bliver ædt af katten, væltet af hunden eller ‘omplantet’ af sønnen. Vores hus er fyldt med støv, pels, snavs .. og kærlighed. Og netop grundet sidstnævnte, ville jeg ikke undvære noget af det! Vi har nemlig dyr, måske nærmere en zoo, på dyrenes præmisser – Og det er det mest fantastiske i verden!
Og ja, vi har 6 af dem – Elsket hver og en, og hver med deres helt egen historie. Alle vores dyr er nemlig ‘redningsdyr’, på den ene eller den led (det har jeg skrevet lidt mere om her (indsæt link) og her (indsæt link)) – Og derfor er det lige det mere fantastisk at få lov til at se dem blomstre, trives, og leve livet.

Jeg håber på at kunne få lov til at dele lidt af denne glæde med jer, være det fortællinger fra hundenes dag, sjove billeder af kattene, eller de nyeste fund inden for forkælelse og pleje af dem alle. Nogen gange vil det være sjov og pjat, andre gange vil det være de dersens dyybe tanker om hvordan verden mon i virkeligheden hænger sammen – Men fælles for alle opslag vil være billederne. Dem tager jeg nemlig mange af, og nu har jeg fundet endnu en undskyldning for, hvorfor jeg absolut skal slæbe mit kamera med rundt alle vegne, i regn og blæst, eller midt ud på fjorden, til stor irritation for min kære mand, som oftest må slæbe det med hjem igen ..

Så velkommen til! Jeg beklager på forhånd for mine fejl og mangler (samt min evne til at få trukket mindste detalje i langdrag) – Jeg er helt ny inden for denne verden, så jeg håber I vil bære over med mig.
Tak for at du har læst med så langt – Jeg håber I også vil have lyst til at læse med fremover.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s