Forkælelse Eller ..?

Der er intet bedre end at forkæle vores dejlige ‘pelsbørn’, men som med så meget andet kan det også blive for meget af det gode. Det er en jungle at finde rundt i, hvad de gerne må få, og hvad der er potentielt livsfarligt for dem. Oven i det, får man også de velmenende kommentarer om, at det har min hund da altid fået – Det er den da ikke død af?
Jeg er generelt ikke den mest strikse dyreejer – Kattene får lov at gå på bordet, alle dyrene er i sengene, hundene må gerne fodres ved bordet i ny og næ, og hvem har sagt at det ikke er sundt at blive hoppet op af og få smækkys i hele hovedet en gang i mellem? Men når det kommer til hvad de får at spise, så kommer der andre boller på suppen!

Det er da rigtigt nok, at hunde har overlevede selvom de har fået noget de ikke må – I skulle bare høre min mand der plaprer løs om hans barndomshund der fik pålægschokolade hver nat inden sengetid, og hun blev da hele 16 år! Men hvor godt har de det så? Hvornår ved man hvornår nok er nok? Nogle gange er grænsen mellem en vældig tilfreds hund og en akut tur til dyrlægen med livet i poterne utrolig lille, og det er ikke en chance jeg er villig til at tage.
Hvad I vælger at gøre er op til jer, men uanset, får I her en liste over de gode, og de knap så gode lækkerier.

KØD & FISK

Hunde er kødædere fra naturen, og derfor bør kød og fisk også altid indgå i deres diæter. Dog er der stadig nogle vigtige ting at huske på.
Det bør altid gives råt. Hundes maver er indrettet anderledes end vores, og de tåler derfor sagtens råt kød – Til gengæld tåler de ikke så godt krydderier og alle de andre fancy ting vi putter i vores mad. Tag derfor gerne noget af kødet fra inden madlavningen, fremfor at give det bagefter. Skulle den alligevel glippe, og I sidder tilbage med en saftig kyllingefilet og store hundeøjne over bordkanten, sker der intet ved lige at skylle det værste af, og og belønne den tålmodige Fido.
Dette gælder dog IKKE hvis der er ben i kødet!At tygge i ben og knogler er fantastisk – Det er god underholdning, får dem til at arbejde for maden, og vigtigst endnu, renser og styrker tænderne. What’s not to like?
Splintrende ben.
Så snart du koger, steger eller på anden måde tilbereder kød, bliver benene hårde og splintre når hundene tygger i dem. Dette kan føre til sår i munden, sår i mavesækken .. Ja, hele vejen igennem systemet. Og det gælder alle ben, ikke kun kylling. Husk derfor
Altid at give ben RÅ aldrig tilberedte!
Hvad så med æg?
De er heldigvis også med på Ja Tak! listen. Herhjemme får hundene gerne rå æg jævnligt, de får den lækreste pels, og synes selv de bliver voldsomt forkælet!

FRUGT & GRØNT

Jo jo, de må også gerne være sunde og spise deres salat – Men det er ikke det hele der er sundt for dem! Er du i tvivl, så søg, Google er din ven, men her i de mest gængse.

Mums!

Gulerødder
Gulerødder er faktisk gode og sunde, og indgår i rigtig meget af vores hundes foder. De fungere også fantastisk som tyggepinde – Hvis dyrene her i huset bare gad at æde dem ..

Agurker
Agurker er også rigtig fine, og indeholder godt med vand til de varme dage eller den knap så drikkelystne vaps.

Peberfrugt
Jeg er tidligere stødt på en liste hvor peberfrugter stod under ‘helst ikke’ listen – Dog er der intet til at bakke dette op, og jeg kan ikke finde andre steder der er enige. Det er selvfølgelig vigtigt at fjerne kernerne, men ellers kan de sagtens indgå som godbid. Layla blev nok også lidt knotten hvis jeg nægtede hende sine peberfrugter!

Salat & Spinat
Ja, salat og spinat er også tilladte – Her i huset er der ingen der gider at æde det, og er nok også lidt i tvivl om hvor meget ‘lækkert’ der er i, at få sådan et salat blad, men hvis Fido er vild efter at få sådan nogle, så giv den bare gas.

Bananer
Bananer kan også være gode for dumme maver, dog i moderation – For mange giver nemlig forstoppelse. Kings absolutte yndlings godbid er banan, så de er også klart på ja tak listen.

Kogte kartofler
Kogte kartofler kan også være en god erstatning for ris, og findes i mange foder. Dette gælder også hunde med allergier eller sarte maver, så har hunden problemer med mavsen, så prøv med nogle kogte kartofler.

Jordnøddesmør
Den er lidt snyd den her. Hunde må ikke få nødder, overhovedet! Men, jordnødder er slet ikke nødder, det er bælgfrugter, så hvis pelsklumpen ikke er en af de der lider af Arachibutyrophobia (angst for jordnøddesmør der sætter sig fast i tænderne og ganen), så giv gerne jordnøddesmør – En sjov og velsmagende lækkeri.


I moderation eller med måde

Æbler
Æbler må gerne gives, men kernerne er giftige. Sørg derfor altid at fjerne alle kerner.

Melon
Meloner er også okay, men skralden og kernerne er ikke gode for maven. Find nogle meloner hvor begge fjernes nemt. Kernefattige vandmeloner er også gode i sommervarmen grundet deres fantastiske hydreringsevner – dog stadig alt med måde.

Champignon
Champignoner du køber i butikken er okay, men svampe og vildtvoksende svampe er oftest ikke. Selv de ‘professionelle’ kan have svært ved at kende forskel, så jeg råder til at undgå dem helt.

Bær
Denne er der også en del uenigheder om. Bær er i og for sig helt okay, og indgår også i meget foder, men, de kan også give dårlig mave og andre rektioner. Give derfor bær med måde, og være obs på hvad de selv nupper i haven.

Broccoli
Rå broccoli er no-go. Kogt broccoli er der en del uenigheder om – De fleste hælder til nej. Derfor giver vi ikke broccoli her i huset.

Selleri
Selleri er også okay, men! Hvis hunden ikke får tygget det ordenligt kan det lave ravage i maven. Derfor rådes man til at lade være. Har du lavet selleri puré af uforklarlige årsager, så må Fido gerne smage lidt, men stængerne må du gerne holde for dig selv.

Korn
Den evige debat på diverse hunde-fora og blandt hundeelskere. Korn – Go eller No-go? Well, det er også en længere diskussion, med mange synspunkter, vinkler og overbevisninger, men jeg vælger lige den korte. Hunde spiser ikke korn i naturen, de har ikke behov for korn, mange hunde har allergi, og det er ikke nødvendigt. Så hvorfor? Herhjemme er valget taget for os – Da vi løb tør for foder og måtte vente på vores bestilling, købte vi “indsæt fodernavn på noget kornholdigt foder som jeg ikke vil nævne her” til at klare os indtil vores foder kom. Det gør vi ikke igen. Layla’s bagdel eksploderede (heldigvis ude i bruseren, for så velopdragen er hun), men føj for en lugt! Så korn, det er en no-go herfra.


Nej tak!

Avocado
Avocado indeholder et kemikalie kaldet persin, og det kan være giftigt for hunde. Det kan forårsage akut celledød i hjertemuskulaturen og i mælkekirtlerne.

Vindruer og rosiner
Der er ikke rigtig nogen der kan svare på, hvad det er som vindruer og rosiner indeholder, som gør dem så farlige for hunde, men man har fundet flere tilfælde hvor hunde har fået nyresvigt af at spise dem. Så dem skal man også undgå.

Rå kartofler
Rå kartofler indeholder Solanin og Chaconin. Solanin er ætsende, kan give mavetarm-irritation, pludselig blodmangel og påvirker hundens nervesystem. Dette gælder også kartoffelplanten, så har I kartofler i haven er det måske en idé med en indhegning, hvis jeres hunde har ligeså grønne poter som mine.

Løg, purløg og hvidløg
Løg indeholder giftstoffer der kan ødelægge hundens røde blodlegemer og give pludselig blodmangel og vejrtrækningsproblemer. Hedder det noget med løg, så skal vufferen altså ikke smage.

Stenfrugter (blommer, ferskener, abrikos, kirsebær osv)
Stenfrugter indeholder cyanid som er giftigt. En lille smule gør nok ikke så stor skade, men undgå dem helst!

Tomater
Tomater kan også forgifte hunden. Blandt andet kan der komme savlen, besværet vejrtrækning, kolik, opkastning, diarre eller forstoppelse. Så hellere holde tomaterne over snudehøjde.

Rå broccoli

Indeholder isothiocyanat som også er giftigt. Nogle mener man kan koge det ud af broccolien, andre ikke. Vi holder os til ikke.

609026
Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s