En Ny Drejning

Bloggen får snart nye hovedpersoner!
Layla er nemlig drægtig, og venter hvalpe omkring d 4-8 juli – Og ih hvor vi glæder os! Jovist, det var ikke helt planlagt, og timingen kunne ikke have været dårligere – Men! Hvem kan klage over udsigten til endnu flere pelstotter, og så endda i mini-er af dem vi elsker så højt i forvejen!
(Bliver da helt forpustet af alle de udråbstegn, men hver og en af dem er altså berettiget – for herhjemme er vi altså ved at sprænges af glæde, spænding, nervøsitet og alt hvad der ellers kommer dumpende ind i følelsesregisteret når man venter på at byde et helt nyt liv velkommen)

Okay .. Så I kan nok godt regne ud at det ikke er helt nye nyheder – Der er jo kun et par uger til! Sagen er bare den, at Layla ikke mente at vi skulle vide det helt endnu, så istedet udviklede hun et slemt tilfælde af kleptomani og begyndte at støvsuge bordene for alt ( ..  Jeg mener alt .. Igår åd hun en hel pakke toastbrød .. ) så de enorme mængder fortæret tyvekoster fik skylden for den voksende vom. De andre symptomer, såsom adfærdsændring og hævede bryster, viste sig altså ikke. Først efter vi havde opgivet håbet om en vellykket parring begyndte brysterne pludselig at pudse gulvet, mens Layla slyngede sig om benene på enhver og slet ikke kunne noget som helst selv. Så afsted til dyrlægen måtte vi – For nu var hun altså drægtig!

Nu har jeg så været i gang med kasser, træplader, hammer, sav, søm og skruer (og alt det andet værktøj som jeg absolut ikke aner hvad hedder, men som viste sig at være meget nyttig alligevel) for at bygge en fødekasse til Layla, hvalpestue til hvalpene samt ordne det sidste indhegning i haven til når den tid kommer.

Det er ikke helt færdigt endnu, men jeg skal skam nok nå det. Mit største problem er nok, at det hele skal være temmelig mobilt .. Nå ja – Vi har også lige købt hus ..

Det var jo det med den elendige timing. Efter at have søgt efter vores drømmehus i længere tid, har vi endelig fundet det. Ude på landet, med 3000 kvm have til bøfferne og misserne samt ungen, og så lige ud til marker og skov. Et natur paradis. Og hele herligheden får vi nøglerne til d. 1 august! Hvordan det kommer til at hænge sammen aner jeg virkelig ikke, men det skal nok komme til at kunne lade sig gøre, på den ene eller den anden måde – og i mellemtiden får jeg i hvert fald ikke lov til at at klage over kedsomhed.

Under alle omstændigheder betyder det, at I fra nu af vil blive bombaderet med hvalpebilleder, flyttebilleder, og hvalpe-der-flytter billeder – Så glæd jer! Det gør vi, og nu kan tiden simpelthen bare ikke gå hurtigt nok.

Er I iøvrigt mere til facebook, kan der også følges med i hvalpenes opvækst her

3769750

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s