Puppy Brains

Jeg troede jeg kunne, det gjorde jeg virkelig!
Det jo nemt: Lav et indlæg hvor du fortæller at de venter hvalpe. Lav derefter nogle oplæg om noget der ikke omhandler hvalpe – For der er trods alt lidt over en uge til de små øfflinger kommer ..
Men nej,  Jeg har fået puppy brains! Så nu bliver I istedet bombarderet med alt hvad der omhandler de små, nuttede kræ.

I denne omgang, handler det om alt det man skal købe, inden man får en hvalp med hjem.

Der er jo ikke noget bedre, end når man får en ny hvalp med hjem. De er så små, nye, nuttede ..
Ååh – So fluffy I could die!
Men, det er ikke lutter godbidder det hele. Oven i hvalpens pris skal man jo også lige tillægge prisen for alt det man skal have købt ind til den lille ny – det kan altså hurtigt blive dyrt!
Hvad skal man overhovedet bruge til sådan en bette en? Det er der, ligesom med alt andet, mange forskellige svar på, men nu får I mine bud.

FODER

Den giver jo lidt sig selv, de skal jo spise sådan nogle. Men hvad skal de have at spise?
Først og fremmest skal de have det de har fået fra opdrætteren af – Ikke nødvendigvis fordi opdrætter ved bedst, men fordi deres små maver (eller store maver) kan ikke tåle at skifte fra det ene til det andet på én dag. Så sørg for at du får lidt mad med fra opdrætter, eller får at vide hvad mærke de fodrer med inden, så du kan få købt ind.
Er du ikke enig med opdrætter i valg af foder, så køb det foder du gerne vil have også, så du ligeså stille kan begynde at blande det i foderet fra opdrætteren.

Valg af foder er individuelt, lige meget hvem du spørger vil du altid få et nyt svar. Dog er mit råd: Så meget rigtig kød som muligt,
så lidt korn som muligt (gerne helt kornfrit),
og gerne et foder der er tilpasset lige netop din hvalp.

Normalt er jeg stærkt modstander af “foder til rottweilere, foder til chihuahua” osv – Det er udelukkende for at hive pengene hjem. Der er næsten præcist det samme i – Så spar pengene. Hvis du ikke tror mig, så læs ingredienslisten bagpå, og se desuden på et rigtigt kvalitetsfoder (fx orijen) – De har nemlig sjovt nok ikke racespecifikke varianter ..
Men lige netop i dette tilfælde er det vigtigt at hvalpene får et korrekt sammensat foder, der sikrer at især de større racer ikke vokser for hurtigt, og lige hvad der angår hvalpefoder, kan der faktisk godt være forskel på foder til små hvalpe vs. store hvalpe  (medmindre du har råd til orijen selvfølgelig).
Det er en jungle derude, så undersøg, lad dig ikke narre, og lad fornuften styre. Og please hold dig fra supermarkedsmærker, samt mærker som Pedigree – Det noget bras!
Så. Nu det sagt, og nu vil jeg ikke udtale mig mere om foder!

img-3787

VAND- & MADSKÅLE

De skal også have noget at spise og drikke af. Vi bruger faktisk ikke madskåle til hundene – Det har vi græsplænen til, men de er gode at have mens de små, da det er nemmere at styre hvor meget de får, samt om de spiser som de skal.
Der findes mange fine, med motiver og hvad ved jeg, men gør dig selv den tjeneste at købe dine skåle i stål. Keramik kan også godt gå, men plastik er simpelthen så allergifremkaldende (og uhygiejnisk), så lad være med det – Det bliver dyrere i sidste ende.

Husk også at tage hensyn til din hunds snude: Flad snude = flad, bred skål. Lang snude = dyb skål.

4653564
Billede lånt fra nettet. Det er nemlig mit næste projekt efter vi er flyttet – Hvis nogen så kunne fortælle mig hvor jeg finder sådan et stykke træ!

HALSBÅND, SELE, SNOR & HUNDETEGN

Endnu en af de meget personlige. Nogle er til nylon, andre til læder, nogle til bling og andre til det minimalistiske. Dog er der stadig nogle retningslinjer der er gode at følge.

Halsbånd:
Vælg gerne et rundsyet halsbånd til hvalpen, det slider mindre på pelsen og kan være nemmere for hvalpen at vænne sig til hvis ikke den har haft halsbånd på før. Jeg vil altid gå efter læder, men det er helt op til dig. Sørg også for at der kan være 2 til 3 fingre under halsbåndet når hvalpen har den på – Ellers sidder den for stramt.
Ingen kvæle- eller halvkvælerhalsbånd til hvalpe tak!

Sele:
Det er lidt træls med seler til hvalpe, for de kan nemt blive dyre, og hvalpen vokser ud af den på ingen tid. Men de er alle pengene værd! Snoren bør efter min mening aldrig sættes i halsbåndet på en hvalp, da det kan skade nakke, ryg, bryst, ja næsten det hele, og give livsvarige mén. Køb istedet en god y-sele (dem der går ned mellem forbenene og holder skuldrene fri) for den bedste støtte, samt bedste opstart på gåturene.
Snor:
Endnu en med mange meninger. Min er – Drop flexien. Flexi liner kan være fantastiske til træning af indkald mm., når de bliver lidt ældre, men alt andet brug er unødvendigt. Lær istedet hvalpen fra start af, at gå pænt i snor, samt at gå fri ved fod. Det sparer dig  mange timer i fremtiden. Når de er så små, er en helt almindelig snor helt perfekt, andet behøves ikke. Igen, ville jeg vælge læder – Det holder bare! Men det er op til den enkelte.
Hundetegn:
Husk at hundetegnet er lovpligtigt fra de er 4 måneder, men du kan ligeså godt finde et med det samme – Er uheldet ude, er hundetegnet guldværd! I følge loven skal der stå ejers navn og adresse på. Alt andet er valgfrit.
Jeg vil altid anbefale at skrive minimum ét telefon nummer på, da det så er langt nemmere at sammenføre hund og ejer. Derudover skriver jeg altid hundens navn på, både fordi jeg synes det er pænt, men også fordi jeg ved, at skulle mine hunde stikke af, vil de være langt mere håndterlige for en fremmed hvis de kender deres navne. Det er altså rigtig træls at stå og kalde på en hund du ikke aner hvad hedder!Vi har været i gennem mange hundetegn – Mit absolutte yndlings er en plade, der nittes fast på halsbånd (Lydløst! Aldrig undervurdere et lydløst hundetegn!). Disse kan skaffes ved enhver nøgle/hælebar – hvis du smiler lidt sødt ..
Da mine hunde ikke har halsbånd på til dagligt længere, har jeg istedet købt almindelig hundetegn og sat i deres seler. Jeg kan i den forbindelse klart anbefale disse. De er billige, holdbare, og super super flotte!

Hømhøm poser, prutteposer, hundeposer, lorteposer – Kært barn har mange navne, og må ikke glemmes! Selv hvalpe skal aflevere en lille en på turen. Husk altid at samle op efter din hund, og have derfor altid et lager derhjemme – De har det med at forsvinde!

HUNDEKURV/SENG/SOFA/PUDE/TINGEST

Den nye hvalp skal også have et sted hvor den er tryg, og kan være i fred. For de fleste, betyder det en hundekurv. Der findes mange slags, og ligeså mange meninger. Bare husk at din hvalp vokser – Hurtigt! Så lad være med at investere i en dyr hundekurv der passer nu, for det gør den altså ikke om en måned. Dog skal du heller ikke gå ud og købe en maxi kurv, da den så ikke vil nyde godt af den nu. Find en kurv der passer, til rimelig penge, og vent med at købe de dyre kurve til kræet er færdig med at vokse! Med det sagt, har Layla stadig sin hvalpekurv, selvom den nu kun kan rumme hendes bagdel, og har den troligt med på tur hvis vi skal overnatte eller køre langt.

Normalt får man også mulighed for enten at få et tæppe med hvalpen som dufter af hjem, eller give hvalpen et tæppe inden den flytter hjemmefra – Så er det en super god idé at lægge denne i hvalpens kurv, så den med det samme forbinder det med noget trygt.

657804

LEGETØJ

Der er så meget hundelegetøj at vælge imellem, det er til at blive helt svimmel af. Igen handler det om at bevare overblikket, og brug din sunde fornuft. Når det kommer til legetøj leder du hovedsagligt efter 3 ting; noget der Putter, noget der Piver, og noget der P … bider (nej, jeg kunne ikke finde på noget med tænder der startede med P – Har I et, så sig endelig til!).

Noget der Putter: 
Du er måske henrykt over at have fået din lille hvalp hjem, men hvalpen er lige blevet taget fra dens mor og søskende, og aner altså ikke hvad du er for en. Det er derfor en god idé at give den en bamse den kan putte med. Det aller første jeg gav Layla var en slatten ko med piv i hvert ben. Nu, 2 år senere, er det det eneste legetøj hun ikke har ødelagt, selvom der efterhånden er knap så meget piv i den, og hun putter stadig med den, samt tager den med på tur. King har lov til næsten alt hvad hun ejer, men går han efter muh-ko er han dødsens!
Husk at tjekke at det er af god kvalitet, og at der ikke er små dimser der kan falde af.

Noget der Piver:
Denne er dobbelt plus! For det første, elsker de fleste hvalpe alt hvad der piver, og vil derfor blive henrykt over at få sådan et pivdyr helt for sig selv (dine ører .. not so much. Men man vænner sig altså til det! Har jeg hørt .. ). Men derudover er de også fantastiske i træning. Der er desværre alt for mange idag der opgiver deres hvalpe fordi de bider – Noget der ellers er helt naturligt for en hvalp. En rigtig god måde at stoppe napperiet på? Distrahere den. Og har du noget der siger piv i hånden, er arbejdet næsten gjort for dig!
Igen, huske at tjekke at legetøjet er sikkert for hvalpe.

Noget der ‘Bider’:
Sådan nogle små hvalpe tænder klør forfærdeligt når de bliver skiftet – Endnu en grund til den førnævnte napperi. Derfor er det også en super god idé at have noget hvalpen må tygge i. Bomuldsben og gummiben er gode bud. Bare sørg for det ikke er noget hvalpen kan bide i stykker.

Husk generelt at tjekke alt legetøj, og sørge for det er sikkert for din hvalp. Husk også at tjekke evt bolde og lignende – Hvis der er hul i den ene ende, skal der også være i den anden, ellers risikere I voldsomme, og i værste fald fatale skader. Mærker som KONG kan klart anbefales!

FORSIKRING:

Okay, den er lidt bisset den her – Den hører jo ikke rigtig til på listen. Men så alligevel ..
skal have den lovpligtige ansvarsforsikring på jeres hvalp – No brainer! Den er jo lovpligtig.

Men pleeaase sørge for at sygeforsikre jeres hvalpe! Det koster næsten ingenting, men kan redde  mange liv! Jeg er ikke sikker på at mit hjerte kan bære at læse om flere hvalpe der aflives inden de fylder et år, fordi ejer ikke har råd til den behandling den har brug for efter den brækkede benet eller blev syg.
Vi kan alle ende i den situation. Hvornår skulle hvalpen ellers falde ud af vinduet fra 2. sal og brække benet, og iøvrigt også lige lande i et chokolade bed som den nåede at æde inden du nåede frem, end lige den måned hvor du har minus på kontoen efter alt for mange uforudsete udgifter. Sådan er det bare. Men ligesom vi forsikre vores dyrebare ejendele, skal vi altså også forsikre vores hunde!

Pro-tip! Jo hurtigere du sygeforsikrer din hvalp, jo billigere er det, jo mere dækker det, og nemmere er det!

Når alt det er ordnet, er der kun tilbage at bruge lige lidt flere penge på alt det unødvendige fordi man alligevel ikke kan lade være, at vente spænt på, at dit nye familiemedlem er klar til at flytte ind! Tillykke med den lille ny!

Har du nogle must-haves inden hvalpen flytter ind, så tilføje dem endelig i kommentarene!

9576942_orig
Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s