Ferie, Ferie, Ferie! Part 1 – Når Dyrene Skal Med

Sommeren er åbenbart kommet, omend den kun lige titter forbi i ny og næ
ind imellem regnskyl og tordenvejr – Og så skal vi på ferie! Men hvad så med dyrene? Skal de med, skal de ikke med, og hvad med transport, pasning, location .. Der er mange ting at skulle have styr på!

Derfor prøver jeg nu at lave en ferie guide, som forhåbentligt kan gøre sommerferien lidt mere overskuelig. Ferie skal jo være den rene afslapning (eller aktionpakket adrenalinbombe, hvis det er det du er til), ikke stress og bekymringer.

Here’s to a perfect holiday!

Før i tiden havde vi altid både katte og hunde med i sommerhus hvert år – Vi vil da ikke undvære dem, ikke engang bare i en uge (Okaay, jeg vil ikke undvære dem, manden kunne sikkert godt trænge til en pelsfri ferie, men den går altså ikke .. ). De sidste 3 år har det været anderledes. Først fik vi Layla lige 10 dage inden sommerferien, og tænkte ikke at kattene ville nyde godt af en uge i sommerhus med en ivrig hvalp. Året efter havde vi problemer med transport, og sidste år havde vi lige fået en ny kat i flokken, som havde brug for tid til at falde til. Derfor har vi efterhånden vænnet os til, at kattene bliver hjemme – Og da naboen sørger for at de er dejligt fede når vi kommer hjem, er det helt okay. Hundene kommer selvfølgelig fortsat med, og det vil de blive ved med! Men både dyrene derhjemme og dyrene der kommer med har nogle forskellige ting man skal være obs på inden man tager afsted.

Da jeg tydeligvis er elendig til at holde indlæggene korte, vælger jeg at lave denne over 2 indlæg – Denne til dyrene der skal med, og en anden til de der bliver hjemme.

FORBEREDLSER

DESTINATION

Først og fremmest, skal I selvfølgelig finde ud af hvor I skal hen. Når I har hund med, kommer der pludselig nogle ekstra ting I skal tage stilling til. Der findes mange gode destinationer i sommerferien, men ikke alle er lige hundevenlige.
Rigtig varme lande, hvor lækre de end er når man gerne vil ligge og stege på stranden, er ikke just egnet til hundeferie. Derfor er der stadig mange andre lande at vælge imellem, men husk at undersøge på forhånd hvordan deres forhold til hunde er – Hvilke regler de har, samt hvordan det generelle syn på vores firebenet følgesvende er.
Vælger I at forlade landet, skal hunden højst sansynligt have pas. Husk at rådføre dig med dyrlægen i god tid – Forskellige lande har forskellige regler, og det er vigtigt at alle papirerne, vaccinationer og sundhedstjek er i orden inden afrejse!

Der er også rig mulighed for at holde ferie herhjemme i DK, både i sommerhus, campingvogn mm. Igen, husk at sørge for at hunde er tilladt inden I drager afsted.
Også selvom I bliver i landet, er det en god idé at sørge for at alle vacciner er opdateret og at hunden har fået et sundhedstjek inden I tager afsted. Man ved aldrig hvad man kommer til at møde i de nye omgivelser, hellere være på den sikre side – Så kan I tage afsted med god ro i maven.

img-7778

TRANSPORT

Medmindre din hund er sådan en bette en, som kan være i tasken og derfor gerne må være med i flyet (i så fald, misunder jeg dig!), vil jeg personligt ikke anbefale at flyve (men jeg er nu også pjevset). Det kan såmænd sagtens lade sig gøre, men det er besværligt, og jeg tvivler på der findes mange hund der vil synes det var helt okay at rejse på den måde. Hvis I skal flyve, så husk at undersøge hvad kravene er ved de forskellige selskaber samt hvor I lander i god tid – Det er ikke et fedt sted at komme i klemme hvis hunden pludselig ikke må komme med videre!

Vi foretrækker klart køreturen. Men også her er der nogle ting at tage hensyn til. Hvis I kører til udlandet kan der være forskellige krav vedr. hvordan hunden sidder i bilen – Nogle lande er mere strikse end andre med henblik på om hunden skal sidde i bur, eller kan nøjes med en sele. Uanset hvor I tager hen, så sørg for at I kan sikre hunden forsvarligt i bilen!

Husk også at træne løbende med hunden op til ferien. Det er oftest nogle lange køreture, så hunden skal helst være vant til at køre i bil – Og så er det lidt rart at vide på forhånd om hunden bliver køresyg inden man sidder fast på motorvejen i 40 graders varme og pludselig bliver ramt af projektil opkast i nakken ..

Husk at sætte god tid af til turen – Det kan godt være det normalt tager 2 en halv time at køre, men når I har hund med, skal I have god tid til at kunne stoppe og holde tisse pause, samt få noget at drikke og køle lidt af.
Have også med i overvejelserne hvornår I kører – Det er varmt om sommeren (siger de), og det kan være ulideligt for vores pelsklædte kærlighedskanøfler. Da vi også har barn, kører vi oftest om natten – Så kan minimøjsen sove (det gør bøfferne nu også), og der er lidt køligere end midt på dagen, men tidligt om morgenen er også et godt bud (medmindre man er mig, og nægter at stå op inden klokken 10).

img-7611-2_1

NÅR I PAKKER

TIL KØRETUREN

Der er en række ting der at gode at have med i bilen – Sørg for at pakke dem til sidst så de ikke ender under bjerge af svømmefødder og de 17.000 par rene sokker der alligevel forsvinder inden man når frem.

KØLETÆPPE ELLER KØLELEMENTER
Den nemmeste måde at holde hunden kølig på under turen. Bruger I kølelementer, så put dem i plastikposer så de ikke smelter i bilen, og lægge dem under et tæppe eller håndklæde så Fido ikke ligger direkte på dem.

VAND!
Gerne flere 2 liters flasker. Du skal ikke regne med altid at kunne nå frem til en tank station (desuden er det spil af penge og plastik!). Sørg for at have rigeligt, både til at drikke, samt til at nedkøle vapsen hvis den skulle få det for varmt!

SNOR, SELE & PRUTPOSER
Til luftepauserne undervejs.

img-1406

TIL FERIEN

FODER, VAND & MADSKÅLE
Det kan være en rigtig god idé at se om I kan købe jeres foder i prøvepakker – De er nemmere at transportere.

ET MIDLERTIDLIGT HUNDETEGN
Hvis ikke I vil ofre pengene på et hundetegn med jeres ferie adresse, findes der også andre løsinger. I kan købe et hundetegn i plastik hvor der kan skrives adresse på – De er ofte noget billigere end alm hundetegn, og hvis man er heldig kan de også skaffes gratis. Dog er de ikke så geniale hvis du er ejer af en vandglad bøffel.
Alternativt, kan I købe et hundetegn hvor der står “JEG ER PÅ FERIE” på. Disse er især gode hvis I tager forskellige steder hen. Hvis I tager til udlandet kan det være en god idé at skrive det på engelsk, samt tilføje at I er fra DK. Husk at lade hundens sædvanlige hundetegn sidde i også.

HUNDEKURV/TÆPPE
Så er der stadig noget der dufter af hjem, og vuffen vil have nemmere ved at falde til ro det nye sted.

FØRSTEHJÆLP
Se evt her hvad sådan en skal indeholde

LEGETØJ
.. Selvfølgelig ..


Så er der kun tilbage at drage afsted på ferie, og nyd det!
Det er ikke noget bedre end at have hundene med på ferie. Selv de, kan mærke at tingene er anderledes. Derhjemme kører det hele på rutiner, og selvom vi prøver at ruske lidt op i det i ny og næ, er det jo stadig det samme dag ind, og dag ud. Man opdager bare ikke hvor meget, før man kommer afsted, og mærker forskellen.
Når vi er i sommerhus, er vi frie. Døren står altid åbent, og hundene render selv ned til vandet når de vil bade. Faktisk går vi sjældent tur med dem, medmindre vi skal ned til campingpladsen, da hele dagen bruges på at lege nede på stranden, svømme, sejle, dase i solen ude i haven, hundene pisker frem og tilbage mellem sommerhuset og stranden og vi nyder det frie liv. Når vi når hen på aftenen er de så trætte at ikke engang en godbid kan lokke de sovende tryner ud af sofaen – Hvilket nok er meget heldigt, for ikke engang en iskaffe (plus en sjat) kan lokke min trætte bagdel ud af sofaen heller ..Så få styr på det hele inden, og se så at komme afsted! Nyd det!

GOD FERIE!

img-7476_orig

Advertisements

One Comment Add yours

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s