Det Læææænge Ventet Indlæg

Fremad fremad med 180 i timen – Det er altså hårdt at flytte, og med 11 hvalpe oven i er det endnu hårdere! Vi har kørt landet rundt med træer i forruden, overpakkede trailere, en bil der blinker motorfejl på motorvejen, blevet dumpet midt om natten og lidt 5 pinefulde timer uden toiletpapir. Fantastisk!

Men, NU er vi flyttet. Jo jo, kun et enkelt rum er malet, der mangler stadig lys rundt omkring, og jeg har stadig ikke fundet mine sko, men jeg fandt min mac oplader – Det gælder da?

img-1957

Vi er simpelthen flyttet det skønneste sted hen, 3000 kvm grund ud til åbne marker, haven fuld af æble-, figen-, pære- og blommetræer, samt hindbær, ribs, solbær, jordbær, skovjordbær – Vi bliver da aldrig sultne igen! Og hundene nyder det i stor stil, om de ligger og daser i haven, fiser rundt efter bolde, eller undersøger de utallelige buske og kroge i haven er der halelogren og glade bjæf hele vejen rundt. Alt den ophobede stress og frustration fra før er pist forsvundet, og tilbage er der kun ro og harmoni, det er simpelthen for skønt!

Hvalpene stortrives også, Stor værende nøgleordet her – De er nemlig blevet kæmpe! Og renlige! (Det er altså uvurdeligt når man har gået tørret op efter hele 11 skidemaskiner dag ud og dag ind). De er kommet ud på græs, tuller rundt i haven, møder både traktorer og og mærkelige planter, og er kørt helt trætte når dagen er omme .. Eller, det skulle man da tro – De stikker stadig af hver nat og laver ravage! Hver morgen kommer vi ned til hvalpe i hele hytten, nogle sover i stuen, andre tygger i sko mens resten fiser rundt og fanger fluer – Træls, men hold op jeg kommer til at savne det når de er væk!

img-1618_orig

Imens, føjter jeg fortsat rundt i natbukser (det tiltrækker mange sære blikke i IKEA skal jeg hilse og sige) og sætter i stand, maler, og samler alt for mange møbler. Prøv du at samle en dobbeltseng, kl 4 om morgenen, uden lys, når du har været igang siden kl 7 om morgenen dagen forinden! Den er ikke brast sammen endnu, så tænker jeg er sluppet nogenlunde fra det. Resten bliver taget i etaper. Hver gang jeg går i gang med noget, bliver det ryddet væk igen, for så kommer der hvalpekøbere – Oh well, vi når det nok, min far har stadig spartelklatter i køkkenloftet, og han købte huset da jeg var 2 ..

img-1692_1

For at slutte et temmelig rodet, forhastet og uovervejet indlæg af, vil jeg sige mange gange undskyld for stilheden – Stress niveauet har været helt op og ringe, så skrivelysten har længe været krøbet i skjul, men nu vender den stærkt tilbage, med hvalpebilleder i følge! Jeg tror måske jeg bør hoppe ud af natbukserne nu (naboerne tror abenbart det er sådan jeg ser ud normalt – så er det også ved at være for længe (jeg takker dog for lune boller og kage!)) og se om det er muligt for vores klædeskabe at stå selv, pt taber de vist kampen mod tyngdekraften (note to self, køb IKKE billige møbler .. ), og slutter derfor mit første indlæg som husejer af med et løfte om langt bedre blogskik fremadrettet!

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s