Hvad Er Et Hundeliv Værd?

Jeg elsker at skrive rosenrødt og ‘fluffy’. Om glæderne, grinene, alt det fantastiske! Men, i ny og næ, dukker der emner op, der simpelthen kan tippe det hele for mig. Og dette er en af dem – Hvor meget er en hund værd?
Dagligt søger hundredevis af mennesker efter en hvalp. Nogen søger store, nogen søger små, nogle langhåret, andre kort. Men en tendens jeg ser oftere og oftere er, at folk søger den billigste. Og ikke nok med det, så brokker de sig også over priserne. “Jeg søger en lille hund, men de er så dyre. Bare fordi jeg ikke tjener millioner, kan jeg altså godt have hund!”
Lyder det bekendt?
Er vi nået til et punkt, hvor det at eje en hund er en rettighed? Har alle ret til en hund? Eller kan vi stadig holde fast i, at hvis du gerne vil have noget, skal du arbejde for det?

I forbindelse med vores hvalpesalg, er jeg blevet høvlet ned mange gange. Folk har haft mange meninger, men den der dukkede mest op var prisen. 5000kr for ‘bare’ en blandingshvalp. De er jo ikke ægte, de har ikke tavle, så kan man da ikke tillade sig at tage sig meget?

.. Hvad? ..

Lad mig lige slå én ting fast. Jeg mener ikke at blandingshunde bør koste det samme som tavlehunde. Selvfølgelig skal der betales mere for det fantastiske og gennemgående arbejde de fleste opdrættere laver, for at sikre sunde hvalpe med et godt bagland! Det er der ingen tvivl om. Der hvor jeg står af, er der hvor folk så siger at blandingshunde bør koste max et par tusinde.
For uanset om det er en stambogsført hund, eller en blandingshund, har de én ting til fælles. Det er levende væsner vi taler om! Selvom en stor del af prisen er bestemt ud fra hvad det faktisk koster at opdrætte (og det er pænt dyrt skal jeg hilse at sige) har jeg også prissat mine hvalpe efter, at deres liv også har en værdi. Det køberen betaler for, er 10 + år, med en sjæleven. Med kærlighed, loyalitet, og ansvar! Det der så er til overs (haha .. Ja hvis der så var noget), det hedder ikke fortjeneste i min verden, for jeg ‘sælger’ ikke mine hvalpe, jeg omplacerer dem. Det der er tilovers, går til forældredyrene, til dyrlæge og pleje af en træt og slidt tæve og til evt fremtidige hvalpe.
Min holdning er, at ønsker du dig en hund, så kan du også spare sammen til en. Er du villig til at trave ud i alverdens vejr 3 gange om dagen, køre mod dyrlægen kl 3 om natten, tørre tis op gang på gang, og træne de samme ting om og om igen .. Ja så er du også villig til at vente lidt, indtil du har råd til den hund du ønsker dig.
Vi ‘hundefolk’ med hjertet på rette stedkæmper dagligt en kamp mod hunde der er blevet svigtet, hvor ejeren har fortrudt, ikke vidste hunden ville blive så stor, ikke lige havde sat sig ind hvad det vil sige at have hund .. Vi kæmper for at bevare hundens ‘status’. Kaste et blik på katteverdenen, og du ser lige nøjagtig hvor galt det kan gå. Alle enhver kan få kat, for de sælges ofte til en 50’er, eller endda gratis. Og størstedelen af disse katte ender på gaden, eller som killingemaskiner fordi ejeren ikke vil neutralisere dem. Katte har altså mistet deres værdi – Og hvis ikke vi passer på, kan hunde meget vel ende samme sted.
img-2375_orig
Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s