Det Sidste Farvel

Jeg har fornyligt fået æren af at skrive Happy Dogs nyhedsbrev i en periode mens den rigtige skribent holder pause. Fedt! Endnu et sted hvor jeg kan skrive alle mine tanker!
.. Bortset lige fra, at det skal være kort. Meget kort. Prøv du lige at forkorte mine tankemyldrende, evigt fortsættende plapren til noget der kan læses i kaffepausen (ja, jeg er godt klar over jeg skriver laaange tekster, men forstil dig så, hvordan det er at være inde i mit hovede .. ).

Hvor om alting er, efter jeg havde skrevet det første udkast til mit debut som nyhedsbrev forfatter, læste jeg at et af medlemmerne havde måtte aflive hendes elskede hund grundet cancer. Første udkast blev kasseret med et enkelt klik, og jeg startede på noget nyt. Noget der kunne mindes den smukke hund som måtte forlade os.

Det blev da også kort .. Okay, ikke kort nok til nyhedsbrevet, men kort nok til, at jeg følte at jeg manglede noget. Jeg havde skrevet om sorgen, om tabuet .. Men der sad stadig den dersens kæææmpe elefant i rummet – hun måtte aflive hendes bedste ven ..

Én ting er, når vores dyr forlader os i deres søvne, eller endda må forlade os på anden vis, men når vi selv skal tage den beslutning? Når det er os der skal føre kniven om man vil, og fratage et dyr dets liv? Det må jeg indrømme er noget af det sværeste ved at have dyr for mig – Og jeg har endda måtte gøre det 2 gange.
Hvordan kan man tage sådan en beslutning? Hvornår ved man, at den beslutning er den rigtige? Hvornår ved man at grænsen er nået?  Hvornår siger man, at nok er nok?
 Det er jo ikke noget man kan fortryde, der findes ingen rewind knap, og værst af alt, der er ingen der kan hjælpe dig.
Du kan spørge alle de mennesker du vil, stille alle de rigtige spørgsmål, spørge fagfolk, bekendte, tømme et bibliotek hvis det er det du vil. Men uanset hvor meget du vender og drejer, er beslutningen din, og din alene.
Det kan godt være, at det var den rigtige beslutning, det mest humane, det eneste rigtige. Det kan da godt være!! Men alligevel sidder man tilbage med følelsen .. Hvad nu hvis jeg havde gjort noget andet? Prøvet noget mere? Set det noget før? Hvad hvis jeg overså noget? Hvad nu hvis mirakel kuren findes imorgen?
Hvad nu hvis ..

Der er ikke noget hvad nu hvis.

At aflive et dyr er et af de sværeste ting ved at have dyr – Men det er også den største kærlighedserklæring.

Det største du kan give dit dyr, er fred. Det er, at have modet og kærligheden til at sige farvel selvom dit hjerte vrænges og knuses, og det eneste du vil, er at beholde det for evigt. At kunne sætte dets hjerte før dit eget, og vide, at det bedste er at sende den videre på rejsen uden dig. Og selvom beslutningen måske blev truffet lidt for sent, så blev beslutningen truffet. Det er okay at være i tvivl, det er okay hvis beslutningen tog lidt længere end den burde, det er okay at synes det urimeligt, hårdt, umenneskeligt. for det er det! Men vid dette ..

Du gjorde det rigtige.

Jeg sender mine varmeste tanker til jer der har måtte tage den tunge beslutning, kærlige tanker til mine 2 smukke kattestjerner på himlen, for hvem jeg måtte tage beslutningen alt for tidligt og en særlig, hjertefølt tanke til min veninde som viste mig den største tillid af alle 💜
Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s