Kropssprog – Del 1

Har du hund, bør kropssprog være en stor del af din hverdag.
Aflæse, udvise – alt handler om hvad kroppen fortæller, ikke stemmen. Det er nemlig ikke kun din hunds kropssprog du skal være opmærksom på, det er også din egen, andre hundes, og andre menneskers.

Derfor er indlægget her delt i 2 dele, 1 del omhandler hundenes kropssprog, 2 del omhandler menneskernes.

Vi er netop hjemvendt fra en fantastisk weekend i Silkeborg, med lange gåture i skoven og massere af hygge. Men særligt én gåtur adskiller sig fra de andre, og den fik mig til at tænke ..

Vi mødte 2 hunde på denne gåtur, 2 vidt forskellige hunde, med 2 vidt forskellige ejere, som fik 2 vidt forskellige indtryk af vores hunde!

Den første møder vi lige for enden af vores vej – Vi kommer gående med minimøjsen samt alle 3 hunde og får øje på en sort labrador forude. Vi kalder hundene til os og dækker dem af. Da vores veje krydses, og vi kan se at den ikke har lyst til at hilse, vælger vi at vente indtil de er gået forbi. Ejeren af den sorte lab vælger anderledes. Den sorte lab har ikke givet udtryk for at ville møde os, den fortsætter med at gå, vender siden/rumpen let til, undgår øjenkontakt, og udviser meget blid adfærd. Ejeren tager så fat i hunden, siger grinene til partneren at “se lige hvor dum (hunden) er, han har ikke engang set dem!” og vælger så fysisk at vende hundens hovede direkte mod os. Hunden stritter imod, holder hovedet nede, og forsøger at undgå situationen, men ejeren fortsætter, trækker dens bagdel rundt, og placerer den under ham så den ikke har andet valg end at kigge på os, og den springer derefter usikkert frem. Dette udløser et par advarsels ‘bjæf’ hos vores hunde, ejeren springer forskrækket tilbage og trækker den sorte lab væk, mens han griner nervøst og siger noget om at vores hunde vidst ikke var særlig venlige.

Vi fortsætter gåturen, rammer skoven, og slipper hundene helt løs. Layla når lige uden for synsvidde, så vi fløjter efter hende. Da vi når et par skridt frem, ser vi at grunden til hun ikke kommer tilbage er, at der kommer en anden hund os i møde, og hun har derfor sat sig ud til kanten af stien. Vi kalder flokken sammen, sætter snor i, og jeg går et par meter væk fra stien med King og Sipatu. Layla, som har brug for at føre, bliver ude i siden af stien med min mand. Nu er den anden hund også kommet i snor, og de kommer gående mod os. Ejeren smiler, og siger “mange tak, 3 hunde, søde som de så end var, er altså lige et par for mange for ham at møde på én gang!” De går forbi os, tæt nok på til at Layla ville kunne røre ejeren med snuden, men ingen af hundene hverken siger noget, eller gør udfald. Den anden hund kigger nysgerrigt men forsigtigt, vender også siden let til, og går forbi. Ejeren når forbi os, slipper sin hund igen, vender sig om med endnu en hurtig tak, og fortsætter derefter sin gåtur.
img-2286

Så hvad er forskellen på disse situationer?

Ejerens forståelse af kropssproget

Den sorte labrador udviste milde, dæmpende signaler. Han havde set vores hunde, og han var ikke interesseret i at hilse. Han gjorde faktisk alt rigtigt i den pågældende situation .. Men .. Ejeren fejlede. Ejeren aflæste ikke sin hunds kropssprog, han så ikke at hunden ikke ville hilse, og han tvang den ud i en situation hvor den var utryg og bange. Hundens kropssprog bliver herefter utydeligt, begrænset af mandens krop, og den korte snor. De blev derfor mødt af ‘farlige’ hunde, da de svarede tilbage på den sorte labradors blandede signaler.

Den anden hund udviste de samme signaler, og ejeren læste dem. Hun ventede til vores hunde var samlede, og gik derefter stille og roligt forbi. Vores hunde så hendes hunds signaler, spejlede dem, og forholdte sig rolige og milde mens hunden gik forbi.

Havde han sluppet snoren, var labradoren faret frem mod vores – Og den ville altså have tabt kampen.
Havde hun sluppet snoren, var intet sket.


Hundens kropssprog er den måde de kommunikerer på. Måden de siger “Hej, jeg er venlig, vil du lege?“, “Jeg er farlig, hold afstand!” eller “Jeg ønsker ingen konflikt, jeg går bare forbi” på.
Det er vores job som hundeejere at aflæse, forstå og respektere dette. Vores ansvar at forstå hvad vores hunde siger, og reagere derefter.

Vi (hundeejere) lever efterhånden i frygt – Enten for de ‘farlige’ hunde som uden tvivl æder vores uskyldige hunde, eller for de farlige love der dømmer vores hunde på race (læs: udseende) størrelse og kæbeomfang fremfor at dømme den pågældende situation. Men de fleste af disse situationer kan undgåes ved at være ansvarlige hundeejere. Træning, kontrol, snor, og forståelse for kropssprog!

Lær din hund at kende – Læs dens kropssprog!

img-3255_orig
Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s