Hvalpene Helt Tæt På

Hvilken oplevelse! De, der engang var små uldtotter der hverken kunne stå eller se, er nu blevet til kæmpeuldtotter der kan det hele og lidt til! Jeg må ærligt indrømme, at tanken om at flytte til bjergene i Canada med alle 13 hunde frister, men ak, manden må jeg nok også tage hensyn til på et eller andet tidspunkt ..

Stakkels mand, jeg husker engang hvor han sagde 2 katte – Og så ikke mere! Nu sidder han i et hus med 4 katte, 13 hunde og et barn. Tjah, han skulle nok have læst det med småt inden han giftede sig med mig.

Hvorom alting er, er en opdatering på hvalpene nok på sin plads, for nye familier skal de jo finde (er temmelig sikker på der findes en lov omkring antal af hunde, også herude på landet?). Derfor kommer der her en beskrivelse af dem alle. Kan jeg love at den holder stik? Næppe, men jeg kan i hvert fald give mit bedste bud, og tegne det billede jeg ser. Uanset vil de jo forme sig efter de familier de kommer ud til, og det er jo ikke alle der gerne vil have små 40 kg i skødet ..

Hvalpehår Og Andre Sidegevinster

Vidste du ikke at der var noget der hed hvalpehår? Det er der! Sammen med hvalpeånde, hvalpetøj, hvalperod, hvalpelugt (og nej, det er ikke hvalpene jeg snakker om), hvalpenakke ..
​Jo, der findes skam mange hvalpeting.

For selvom det er helt fortryllende fantastisk at have hvalpe, følger der altså også andre sidegevinster med

11! 11 Puppies!

Wow! Selv jeg, den evige optimist, der altid overvurderer tingene på forhånd, kunne aldrig have forestillet mig så fantastisk en oplevelse og følelse – Layla har født!

Hvis dette indlæg er fyldt med fejl og vrøvleri, er jeg altså lovligt undskyldt! Layla startede nemlig hele forestillingen igår morges – Og vi har altså været vågne siden. Jeg kan hermed også tilføje ’tilbragt natten i en fødekasse med benene udover kanten’ til listen over mærkelige ting jeg har lavet, men gud hvor var det det hele værd!

Puppy Brains

Jeg troede jeg kunne, det gjorde jeg virkelig!
Det jo nemt: Lav et indlæg hvor du fortæller at de venter hvalpe. Lav derefter nogle oplæg om noget der ikke omhandler hvalpe – For der er trods alt lidt over en uge til de små øfflinger kommer ..
Men nej, Jeg har fået puppy brains! Så nu bliver I istedet bombarderet med alt hvad der omhandler de små, nuttede kræ.

I denne omgang, handler det om alt det man skal købe, inden man får en hvalp med hjem.

En Ny Drejning

Bloggen får snart nye hovedpersoner!
Layla er nemlig drægtig, og venter hvalpe omkring d 4-8 juli – Og ih hvor vi glæder os! Jovist, det var ikke helt planlagt, og timingen kunne ikke have været dårligere – Men! Hvem kan klage over udsigten til endnu flere pelstotter, og så endda i mini-er af dem vi elsker så højt i forvejen!
(Bliver da helt forpustet af alle de udråbstegn, men hver og en af dem er altså berettiget – for herhjemme er vi altså ved at sprænges af glæde, spænding, nervøsitet og alt hvad der ellers kommer dumpende ind i følelsesregisteret når man venter på at byde et helt nyt liv velkommen)